Når man køber et hudplejeprodukt af den bedre slags, vil man jo selvfølgelig gerne have at det er pengene værd og i dette tilfælde kan jeg glædeligt sige: Her får du værdi for pengene.
Det er en fantastisk body butter til en klassisk dansk efterårs- eller vintertør hud, da den med sine gavnlige antioxidanter og etnobotaniske ingredienser er med til at give blød hud og fremme spændstigheden, som i almindelig daglig tale betyder at Epoch Body Butter vil få din hud til at føles blødere og se glattere og lidt mere opstrammet ud. Jeg er fan, for jeg synes den virker!
Epoch Body Butter gør en forskel
Inden jeg vil fortsætte med at fortælle mere om den dejlige Epoch body butter, er jeg nødt til at fortælle at man samtidig er med til at gøre en forskel, når man køber produktet.
For hver solgte Epoch Baobab Body Butter bliver der nemlig doneret $0,25 til Nu Skin Force for Good Foundation® og Malawi Seeds of Hope-projektet.
Det er selvfølgelig ikke særligt mange penge, men det skaber jo også fokus som så skaber flere penge. Det er da fedt at kunne gøre noget godt for verden, mens man plejer sin hud. Selve projektet kan du selv undersøge nærmere, hvis du vil.
Selvom producenten gør noget godt for verden, er det heldigvis ikke det eneste gode jeg har at sige om Epoch Body Butter efter at have prøvet den. Det vigtigste for os alle, når alt kommer til alt, er nok hvordan den føles og om den lever op til hvad den lover.
Køb Epoch Body Butter her
Min oplevelse af Epoch Body Butter
Når det kommer til konsistensen af Epoch Body Butter kan jeg nok bedst sammenligne med de, for de fleste, meget genkendelige body butters fra Body Shop, som også er fede og derfor nemme at arbejde med. Der er 125 gram i en bøtte Epoch Body Butter og det svarer også til størrelsen på andre kendte mærker.
Jeg vil dog understrege at denne Epoch Body Butter ellers ikke bør sammenlignes med disse, da jeg synes den er noget for sig selv.
Derudover er jeg ret forelsket i duften, men jeg ved at den vil dele vandene lidt. Det gør den i hvert fald i min familie og min gruppe af veninder. Jeg er jo selv distributør af Nu Skin og når jeg deltager i produktpræsentationer er billedet det samme.
Jeg tror det er fordi Epoch Body Butter dufter af vanilje (og jeg elsker ALT med vanilje) og er faktisk lidt ris a la mande agtig i duften (og jeg elsker ALT med jul). Men er man ikke til den vanilje-duft og det “søde”, skal man nok gå efter en anden body butter, selvom dens virkning og følelse på huden er helt vildt dejlig.
Køb Epoch Body Butter her