Fyldige læber er ikke kun smukke at se på i sig selv. De er også med til at skabe et mere harmonisk ansigt. Det sker nemlig helt automatisk, når hvert enkelt element i dit ansigt proportionsmæssigt passer til hinanden. Har du altid haft smalle læber, har du derfor måske også et ønske om at gøre disse mere fyldige, så de passer bedre til dine smukke øjne og din fine næse.
Der findes flere forskellige måder, du kan få mere fyldige læber med plastikkirurgi og her kan du læse om 3 af dem.
Fyldigere læber med Juvederm Smile
Et af de mest naturlige resultater kan man få med injektioner med Juvederm Smile. Midlet indeholder vand og hyaluronsyre, som er kroppens eget naturlige middel, når huden skal holdes spændstig og fyldig. Hyaluronsyre nedbrydes dog over tid og behandling med Juvedern Smile er således ikke en permanent måde at få fyldigere læber på.
Det betyder, at du skal have en opfølgende behandling på et senere tidspunkt – som regel efter 6-12 måneder – hvis du vil bevare dine læber fyldige.
Juvederm er dog – netop derfor – en god metode til dig, der gerne vil afprøve et look med mere fyldige læber. Samtidig er der få bivirkninger ved behandlingen.
Behandlingen fås blandt andet hos Roskilde Privathospital.
Smukke læber med Restylane
Behandlingen med Restylane fungerer i princippet på samme måde som behandlingen med Juvederm Smile. Der er også grundlæggende tale om det samme virkningsstof i midlet – nemlig hyaluronsyre – selvom navnene er forskellige. Derudover er der andre mindre forskelle, som gør at den enkelte plastikkirurg måske foretrækker det ene middel fremfor det andet.
Behandlingen foregår ved, at der lægges lokalbedøvelse omkring læberne, hvorefter Restylane sprøjtes ind under huden.
Restylane nedbrydes over tid, ligesom Juverderm Smile og er derfor heller ikke en permanent filler.
Fyldige læber med fedtinjektion
Mange kvinder har sikkert drømt om at kunne flytte fedt fra ét område af kroppen til et sted, hvor det ville pynte mere. Og: Det kan faktisk godt lade sig gøre med en hjælpende hånd.
Du kan derfor også få fyldige læber ved hjælp af en fedttransplantation. Her suges fedt fra et andet sted på kroppen med en tynd kanyle, for derefter at blive gen-injiceret ind i dine læber.
Denne metode til fyldigere læber er – i modsætning til de to andre – mere permanent. Naturlige alderforandringer vil naturligvis indtræffe med tiden, men fyldigheden vil bestå i lang tid.