Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med kranio sakral terapi, kan det selve ordet måske lyde en smule for alternativt. For er det ikke noget med at man til kranio sakral terapi i København kan få kureret alverdens lidelser ved at blive trykket på kraniet? En slags zoneterapi for hoveder?

Nej. Det er det ikke.

Men det er nemt at forstå, hvorfor denne misforståelse er opstået. Nogle lidelser lindres nemlig ganske rigtigt ved at fokusere behandlingen til hovedet, men kranio sakral terapi er meget mere end det.

Hvad er kranio sakral terapi?

Kranio sakral terapi er en meget mild behandlingsform, som hverken kræver faste greb som kiropraktik eller tryk som ved massage. Derimod udføres kranio sakral terapi med lette berøringer fra behandlerens hænder på specifikke steder på kroppen. Både hovedet, nakken, ryggen og lænden.

Derfor kan behandlingsformen være særligt fordelagtig til helt små børn med uro og voksne kroppe, der har fysiske skavanker. Har man smerter, vil behandlingen nemlig ikke tilføre yderligere ubehag i modsætning til for eksempel sportsmassage.

Kranio sakral terapi bygger på at bruge kroppens egne ressourcer til at påvirke kroppen til selvhelbredelse af de issues, man nu måtte have.

Teorien bag er at kroppen har en særlig rytme, hvormed væsken i hjernen (cerebrospinal væske) pumpes rundt i og omkring hjernen og i rygmarven samt mellem kraniet og korsbenet. Denne rytme kaldes den kranio sakrale rytme og svinger mellem 6 til 12 slag pr. minut.

Rytmen er bundet til bevægeligheden imellem kraniefladerne, rygraden, bækkenet og nakken. Er den ude af takt eller for langsom, kan den angiveligt stimuleres, så væsken flyder uhindret og konstant igen, hvilket kan medvirke til at løsne op for spændinger, der ligger til grund for de forskellige skavanker.

Kranio sakral terapi mod stress

Udover fysiske problemer, kan kranio sakral terapi også bruges til behandling af stress.

Når fysiske spændinger løsnes op, kan de mentale spændinger nemlig også lindres. Omvendt kan fysiske spændinger også opstå, fordi man mentalt går og tumler med noget – og på den måde er der mulighed for at kranio sakral terapi både kan lindre og forebygge stresssymptomer.

Derudover kan stress i sig selv forårsage andre problemer for kroppen. Både af de små slags som uren hud og af de store, som problemer med immunforsvaret. Stress kan også påvirke hormonbalancen i kroppen.

Kranio sakral terapi kan på den måde muligvis medvirke til at lindre alt fra infektioner og smerter i bevægeapparatet eller hormonelle ubalancer. Mange oplever i øvrigt en effekt allerede efter første behandling, fordi den afslappende behandlingsmetode i sig selv hjælper kroppen med at komme ned i gear. Samtidig med at selve kranio sakral terapien kan indvirke på kroppens velvære.