Huden påvirkes af mange faktorer – både ydre og indre.
Sol, blæst og frost er indlysende årsager til tør, rød eller sviende hud. Men der findes også andre hudproblemer, hvis årsager kan findes i den måde, du behandler din hud, din krop og din psyke på. Nogle af dem kan du læse om her.
Samtidig med at du får gode tips til, hvad du kan gøre ved dem.
Øjne
Mørke rander eller poser under øjnene samt hævede øjenomgivelser eller øjenlåg kommer oftest af træthed.
For at bekæmpe denne, er det en god idé at finde ud af, hvorfor du er træt. Måske bekymrer du dig eller også holdes du vågen af utilpashed. Det kan også være, dine soveomgivelser forstyrrer dig – eller at du har små børn.
Det sidste er svært at gøre så meget ved og heldigvis vokser de små fra natteroderiet. Men de andre ting, kan du påvirke.
Skift sengen ud eller indret dit soverum anderledes. Forsøg at gøre noget ved problemerne i parfoldet med professionel hjælp fra en parterapeut og slip for dine bekymringer. Har du smerter, så forsøg at løse disse, så godt du kan. Eventuelt ved at søge læge eller anden fysisk terapi.
Samtidig kan du investere i en god og kølende øjencreme, der nærer og fugter øjenomgivelserne. Er du meget hævet, kan en kølende øjenmaske lindre – og som quickfix kan du med makeup camouflere de værste mørke rande.
Hud
Huden påvirkes hormonelt igennem den kvindelige cyklus, men også i høj grad af den mad, du spiser og det, du drikker. Fed og salt mad kan for eksempel få de fleste kvinders hud til at slå ud med urenheder og bumser. For lidt vand kan samtidig gøre huden træt og mat at se på – og nogle kvinder oplever tør hud, hvis de indtager mange mælkeprodukter.
Enkelte oplever også, at et stort indtag af sukker skaber rødme eller på anden vis påvirker huden.
Det er meget individuelt, hvor følsom huden er hos den enkelte, og du kender derfor også din hud bedst. Oplever du hudproblemer gentagne gange efter at have indtaget specifikke fødevarer, kan du forsøge at undgå dem. Ellers kan du give din hud de bedste betingelser ved at drikke tilstrækkeligt med vand, spise godt med frugt og grøntsager og generelt nyde en varieret kost.
Sørg også for at rense din hud hver aften, så urenheder ikke ophober sig og giv huden tilstrækkelig med fugt ved hjælp af en god dag- og natcreme. Får huden ikke fugt nok, vil den ofte blive tør. Den kan dog også blive fedtet, fordi huden vil forsøge at undgå udtørring på denne måde.
Læber
Læberne er særligt følsomme, fordi huden er tynd og læberne samtidig er en del af ansigtet, som er meget i bevægelse og huden derfor rent fysisk arbejder løbende dagen igennem. Derfor har de også tendens til at udtørre i frostvejr eller høj solskin.
Du beskytter dine læber ved at anvende en læbepomade med solfaktor – både sommer og vinter.
Sørg også for at eksfoliere dine læber blidt en gang om ugen med en blød babytandbørste i bruseren – og efterfølgende smøre dem godt med en fugtgivende læbepomade af god kvalitet. Det fjerner de døde hudceller og giver dermed størst effekt af din læbepomade.