Dine negle er noget af det første folk spotter, når de kaster et blik på dine hænder. På mange måder fungerer de derfor som dine hænders visitkort og fortæller meget om, hvordan du er som person.
Er dine negle pæne og velplejede vil du således fremstå som ordentlig og bevidst om din fremtræden i en højere grad, end hvis dine negle er nedbidte og snavsede.
Hvis du har smukke negle, med for eksempel neglelak og pynt, vil du yderligere fremstå feminin og modebevidst.
Det er dog ikke alle kvinder, der er velsignede med stærke, smukke negle fra naturens side – og derfor vælger mange kunstige negle.
Kunstige negle kan sagtens se naturlige ud
Måske leder ordet kunstige negle tankerne hen på lange og røde negle, der gør hverdagen ved et tastatur eller med små børn i hænderne besværlig. Sådan kan kunstige negle naturligvis sagtens se ud og foretrækker du dette udtryk, har du masser af muligheder for at slå dig løs.
Er du mere til det naturlige udtryk, kan det imidlertid også sagtens lade sig gøre med kunstige negle.
Især hvis du vælger at få lavet gelenegle. Denne metode gør det nemlig muligt at opbygge neglene tilpas tyndt, så de ligner naturlige negle.
De fleste, der kan lide det naturlige og afdæmpede look vælger at få lavet såkaldte franske negle. Her bevares neglens naturlige farve, mens spidserne – som også fra naturens side er lysere end resten af neglen – males hvide.
Holdbare gelenegle der er nemme at vedligeholde
Gelenegle er den type kunstige negle, som holder længst.
Fordi materialet efter hærdning stadig er en smule blødt, er risikoen for at neglene knækker nemlig lille. Samtidig sidder de godt fast, men er alligevel skånsomme ved dine naturlige negle, der sidder nedenunder. Derfor kan dine gelenegle sidde længe uden irritation.
Efterhånden som neglen vokser, vokser geleneglen med. Derfor er det nødvendigt med en opfyldning cirka hver 3-4 uge, hvis ikke du vælger at få fjernet dine negle igen. En opfyldning er billigere end en genpåsætning, så hvis du holder af at have kunstige negle, er det billigst løbende at vedligeholde fremfor at udskifte med pauser mellem hver påsætning.
Gelenegle er desuden nemme at vedligeholde.
Du skal blot massere en smule negleolie ind en gang om dagen, så dine kunstige negle bevarer deres elasticitet og flotte overflade. Beskyt dem samtidig mod rengøringsmidler ved at bruge handsker, når du gør rent. Ellers behøver du ikke spekulere over dine kunstige negle, men kan i stedet blot nyde synet og dit flotte neglelook.