De fleste vælger smykker efter, hvad de synes er pænt.
Måske er du mest til det kølige sølv? Det strålende guld? Eller den varme og meget moderne rødguld? Det kan også være du elsker farvestrålende eller glitrende sten i dine halskæder eller på dine øreringe – eller elsker lidt af det hele, som for eksempel de flotte smykker fra Maanesten.
Du kan dog med de rigtige smykker understrege din hudtone og få denne til at fremstå endnu smukkere.
Der er derfor god grund til at vælge smykker efter, om du har lys, gylden eller mørk hud. Især når der er tale om betydningsfulde smykker, som du planlægger at beholde hele livet og ikke blot billige smykker fra supermarkedet.
Hvordan du vælger smykker efter hudtone kan du læse her.
Kend din hudtone
Generelt skelnes der mellem, om man har en kølig hudtone eller en varm hudtone.
En kølig hudtone kan have et skær af noget let blåligt og findes oftest hos lyshårede personer med blå øjne. Har du let ved at rødme og svært ved at blive solbrun, er der stor sandsynlighed for at du har en kølig hudtone.
En varm hudtone har et skær af noget gyldent og findes ofte hos personer med mørkt hår og grønne eller brune øjne. Har du nemt ved at blive solbrun, er der stor chance for at din hudtone er gylden.
Når du har fundet ud af, om din hudtone er det ene eller det andet, kan du gå videre til at vælge smykker, der matcher denne.
Sådan matcher du smykker med hudtone
Når du skal finde for eksempel en ny halskæde eller nye øreringe, kan du understrege din huds karakteristika ved at vælge et materiale, der minder om din hud.
Har du en kølig hudtone er smykker af sølv eller stål således et godt valg. Er du mest til guld er hvidguld oplagt, fordi denne type guld har et køligt skær.
Har du en varm hudtone, er rødguld derimod et meget fint valg, fordi varmen i den strålende guld understreger din huds egen glød. Det samme gælder rosaguld og kobber.
Er du vild med henholdsvis sølv eller rosaguld – men passer din hudtone ikke umiddelbart til materialet – skal du dog ikke fortvivle. Der findes nemlig smykker, som kombinerer flere materialer og alligevel gør det muligt for dig at bære et smykke som matcher dig.
Smykker med sten der passer til din hud
Skal du finde ringe, halskæder, øreringe eller armbånd med sten i flotte farver, kan du bruge din øjenfarve som pejlemærke. En farve der matcher denne, vil nemlig også passe til din hudtone.
Har du blå øjne, kan du derfor roligt vælge sten i blå toner. Har du derimod brune øjne vil de rødlige og orange nuancer passe godt til dig.
I forhold til de farver som ikke er deciderede øjenfarver – som for eksempel gul, lilla og lyserød – kan du vælge stenfarve efter den enkelte nuances egen varme.
En gul kan for eksempel sagtens være enten kølig og klar som en citron eller varm og gylden som efterårets blade. Er din hudtone kølig, vælger du den første – er den varm, vælger du den sidste.
Det samme gælder lilla og lyserød. En skrap pink passer til en mørk hud og en pastelfarve til en lys hud.
Gå på opdagelse i det store udvalg af smykker hos Stokværk og brug din nye viden til at finde præcis de halskæder, ringe og armbånd der passer til dig.