En sommer med høj sol, godt humør og færre restriktioner, er nok noget, som mange danskere drømmer om. Vi kan i hvert fald ikke undsige os, at vi håber på lige netop dette. Vi har måske ikke alle haft mulighed for at træne sommerkroppen frem, så vi må i stedet brillere med de helt rette outfits.
Derfor har vi lavet en oversigt over nogle af de modetendenser, der nok skal komme til at dominere denne sommer.
Pastelfarver
Pastelfarver har efterhånden været populære i indretningen i et stykke tid, men nu slår de også for alvor igennem, når det kommer til tøj, accessories og mode. Mens vi danskere længe har været som besat af sort tøj, er vi i den grad begyndt at bevæge os over mod de bløde og flotte pastelfarver.
Hvis du gerne vil i gang med at shoppe tøj i pastelfarver, så kan du se det store udvalg her hos Sirup, som blandt andet forhandler det populære mærke Gestuz. Gestuz er i øvrigt et brand, der vinder stor popularitet blandt kvinder i en bred aldersgruppe i disse år.
Veste
Denne sommer – ja, dette år – bliver også den, hvor du kommer til at se veste overalt. Strikkede veste, dynveste, boomuldsveste, rollneck veste – ja, i bund og grund alle slags overdele uden ærmer. Det er populært som aldrig før at smide en vest over en bluse, en skjorte eller at bruge den som en ekstra overdel på lune sommeraftener.
Badetøj
Vi satser på sol og varme i Danmark denne sommer, så derfor kommer der naturligvis også til at være fokus på badetøj. Det må gerne være lidt højtaljet og måske endda med pastelfarver og prikker, som på den måde får bikinien eller badedragten til at matche resten af outfittet.
Det gode ved pastelfarverne er også, at de ofte er til den lyse side, hvilket kan få dig til at fremstå mere brun og eksotisk, når først huden har fået lidt farve. Og så står de naturligvis knivskarpt på billederne til Instagram.
Prikker
Prikker, prikker og flere prikker. Når du skal købe tøj i 2021, kan du simpelthen ikke gå galt i byen med prikker. Uanset om det er store prikker, små prikker, hvide prikker, gule prikker eller en helt anden type prikker – så kan du være sikker på, at du kommer til at passe ind sammen med alle de mest modebevidste kvinder.
Især kjoler, bluser og nederdele med prikker er blevet rigtig populære for tiden, og det er derfor også et af vores bedste bud på en modetendens, der kommer til at dominere denne sommer.