Det er så nemt at glemme sig selv, når man er mor. Man giver nemlig meget af sig selv dagen igennem og inden man ser sig om, er der ikke mere tid til overs. Det kan både påvirke humøret og tilfredsheden med det liv, man har fået skabt.
Heldigvis behøver man ikke give al sin tid til andre, bare fordi man har børn. Man må gerne gemme lidt til sig selv og tage sig lidt kvalitetstid. Det kan måske være svært, hvis man er meget alene med sine børn – men det behøver ikke tage mere end 10 minutter at passe på sig selv. 10 minutter mens børnene spiller iPad, ser tv eller sover.
Her får du 3 tips til, hvordan du kan forkæle dig selv på en hurtig og nem måde, der ikke kræver en masse forberedelse.
Læg en ansigtsmaske
Hvis du er vant til at have en hudplejerutine hver aften ved du sikkert allerede, hvor meget følelsen af en ren og sund hud faktisk kan betyde. Den bliver kun bedre af at bruge en ansigtsmaske.
Der findes mange forskellige og du kan fint skifte mellem flere forskellige. Måske har din hud brug for en solid omgang fugt efter en dag i solen – eller en peeling efter en periode, hvor den daglige ansigtsrens måske er blevet forsømt.
Men husk: Rens altid huden grundigt inden du bruger en ansigtsmaske, så produkterne kommer i kontakt med den egentlige hud og ikke bare overfladesnavs.
Du kan finde masser af ansigtsmasker hos Nicehair.dk
Klæd dig smukt på
Det betyder meget for selvfølelsen, at man føler sig godt tilpas og er pænt klædt på. Det er derfor en god investering at købe noget flot og behageligt tøj til dig selv – også selvom det måske føles nemmere at købe tøj til børnene.
Du er dog mindst lige så vigtig som dem, så prioriter gerne dig selv.
Vælg i øvrigt meget gerne tøj, der ikke strammer og som er rart at have på. Det ér bare mere behageligt end at være spærret inde i stramme jeans en hel dag.
Nogle steder kan du måske endda være heldig at du kan bruge børnepengekredit, når du shopper?
Hvis du synes, det er svært at finde tøj, så forkæl dig selv med nogle nye smykker, makeup, sko eller accessories, der kan pifte dit outfit op.
Gør mindst en ting om dagen for dig selv, som du godt kan lide
Nogle gange kan hverdagen føles lidt triviel og det kan være hårdt arbejde at have børn.
Hverdage er dog dem, der er allerflest af gennem et liv og de skal også være dejlige. Gør det derfor til en vane altid at gøre mindst én ting hver dag, som du godt kan lide.
Måske er det at læse en bog eller løbe en tur – men det kan også være helt små ting som et spil på mobilen eller at spise en is i fred og ro. Det vigtigste er, at det er noget du 100% nyder og som tager afsæt i hvad DU vil og ikke hvad der ser bedst ud eller virker mest fornuftigt.
Find eventuelt på 3-5 ting, du ved, du holder af og skriv dem ned på en liste. Så kan du vælge en af disse, hvis du en dag har svært ved at finde på noget.