Den bedste tørshampoo er guld værd for stort set alle de kvinder jeg kender, inklusiv mig selv.

Det er der vist rigtigt mange producenter som godt ved, for der er efterhånden rigtigt mange forskellige tørshampooer på markedet.

Og hvad er den bedste tørshampoo så? Hvis bare det var så sort-hvidt at jeg uden at blinke kunne smide navnet afsted på én, men det afhænger af forskellige faktorer.

Blandt andet hårkvalitet, tykkelse, farve, hvor hurtigt ens hår fedter og så videre – og ikke mindst bare smag og behag!

Selvom jeg ikke tør at kåre ”Den bedste tørshampoo” på et overordnet niveau, tør jeg godt at nævne hvilke 5 tørshampooer jeg personligt synes bedst om – og jeg har altså prøvet mange!

Jeg vil også gerne forklare dig hvorfor jeg synes hver enkelt er en god tørshampoo, så du kan vurdere om den vil matche dine behov.

Find alle testede tørshampoo’er her

 

5 bud på den bedste tørshampoo

Til orientering har jeg almindeligt skandinavisk hår – mellemblond, halvlangt og forholdsvist tynde hårstrå.

Det betyder, at mit hår har en tendens til at klaske sammen i løbet af dagen. Noget som den bedste tørshampoo kan modvirke. Jeg bruger derfor ikke kune tørshampoo for at undgå at vaske håret hver dag. Jeg bruger det også til at give håret mere struktur.

Maria Nila – Dry Shampoo

Tørshampoo fra Maria NilaJeg elsker denne tørshampoo udviklet af vores svenske naboer!

Maria Nila er et miljøvenligt brand, som står bag en masse pleje- og stylingprodukter som alle er 100 % veganske, herunder denne tørshampoo.

Jeg skal være ærlig at indrømme, at det ikke er noget jeg nødvendigvis går så meget op i, når det kommer til hårpleje, men måske gør du, så det er værd at nævne!

Denne tørshampoo, som for mig er den bedste tørshampoo på markedet, er nem at redde ud, dækker det fedtede hår uden at det kan ses overhovedet og dufter skønt!

Den er i den lidt pebrede ende prismæssigt, men pengene er godt givet ud.

Min søster er også kæmpe fan af denne tørshampoo, så køb den bare – du bliver nok ikke skuffet her, jeg tror faktisk at lige netop denne vil matche de fleste hårtyper!

Batiste tørshampoo

Batiste tørshampooHvis man gerne vil have den bedste tørshampoo til prisen, kan prisvindende Batiste anbefales!

Det er nok en af de bedste mærker til prisen og fås i et hav af varianter, både ift. ens hårfarve, så den camoufleres bedst muligt, men også ift. dufte.

Jeg vil derfor næsten tro, at du hos Batiste kan finde en god tørshampoo uanset hvad du lige er til.

Jeg er personligt glad for de versioner som giver ekstra volumen.

Milk_Shake Lifestyling Dry Shampoo

Milkshake tørshampooJeg er generelt stor fan af de lækre Milkshake hårprodukter, som indeholder naturlige ingredienser og som alle dufter skønt.

Derfor er det heller ikke overraskende, at deres tørshampoo er at finde på min personlige top 5.

Det ér en god tørshampoo, den klør ikke det mindste og håret fremstår faktisk rent og ikke-fedtet i et par dage efter brug.

Den er dog lidt dyrere og slår derfor ikke Batiste af pinden som den bedste tørshampoo, men jeg vil helt klart anbefale den.

Og så er den flot at se på!

Kevin Murphy Doo.Over

Kevin Murphy tørshampooJeg synes generelt at Kevin Murphy står bag nogle gode produkter og tørshampooen er ingen undtagelse.

Selvom det er en god tørshampoo vinder den ”kun” en fjerdeplads (ret god placering i betragtning af hvor mange der findes) på min liste, da jeg synes den er ret dyr, selvom jeg kvalitetsmæssigt godt tør sidestille den med Batistes kvalitet.

Til gengæld skal Kevin Murphys Doo.Over tørshampoo have ekstra point, da den er rigtig god i styling sammenhæng!

Aussie Wash & Blow Dry shampoo

Den bedste tørshampoo fra AussieEndnu et velduftende bud på den bedste tørshampoo – og endnu engang til billige penge.

Den gør langt hen ad vejen, hvad den skal.

Den har dog noget mere hold end de 4 ovenstående, så jeg vil helt klart anbefale denne hvis du også skal style håret og ikke kun skjule den måske lidt fedtede hovedbund!

 

Hvilken tørshampoo er den bedste i følge dig?

Nu har du set min top 5 når det kommer til hvad der for mig er den bedste tørshampoo.

Hvilket mærke synes du laver den bedste tørshampoo?

Del dine erfaringer med os andre i kommentarfeltet nederst på siden.