Der er intet som smukke, lange øjenvipper der fanger andres blik og fastholder det. Lange vipper, som giver ansigtet et åbent og vågent udtryk og som samtidig indrammer de smukke øjne og fremhæver deres smukke farver.
Det er dog ikke alle forundt at være født med lange, naturlige vipper – og jeg er heller ikke en af de heldige.
Derfor må jeg snyde en smule, men alligevel på en måde, så mine vipper fremstår naturlige. Jeg vil nemlig gerne have længere og mere tætte vipper, men stadig på en diskret måde, så jeg også kan se afslappet ud i hverdagen.
Jeg har fundet en skøn vippetekniker i Århus, som kan lave netop det.
Få smukke øjenvipper hos en vippetekniker
Der er flere måder at få mere fyldige og længere øjenvipper på.
Derhjemme kan du bruge en vippebukker og en god mascara. Du kan også prøve de forskellige slags eyelash serum, der findes – men om de virker er der delte meninger om. Desuden tager det flere måneder, inden de har effekt. Skal du til bryllup, holde stor fest eller ønsker du bare at fremstå som den smukkeste udgave af dig selv, er der dog sjældent tid til at vente så længe.
Den sikre vej til smukke, fyldige øjenvipper er derfor ved at smutte forbi en vippetekniker.
Der findes flere forskellige behandlinger fra vippetekniker til vippetekniker, men de mest almindelige metoder til smukke øjenvipper er:
Lash lift
Hvis du fra naturens hånd er velsignet med lange øjenvipper, som blot kræver en omgang med din øjenvippebukker hver morgen, kan du overveje et lash lift.
Her får dine naturlige vipper et permanent buk, som holder op til 8 uger. Det giver både indtrykket af mere fyldige og længere øjenvipper.
Single eyelash extensions
Med en single eyelash extension får tynde øjenvipper mere fylde ved, at der påsættes enkelte øjenvippehår i overensstemmelse med dine naturlige øjenvipper. Inden behandlingen laves der en analyse af dine øjenvipper, så dine extensions kommer til at passe i tykkelse og længde med dine eksisterende vippehår. På den måde får du et meget naturligt look.
Samtidig passes der godt på dine egne vipper, så disse ikke belastes eller bliver beskadiget.
Volume eyelash extensions
Denne behandling giver et mere fyldigt udtryk end single eyelash extensions. Der foretages stadig en analyse af dine eksisterende vipper og det er samme materiale, der anvendes som med behandlingen beskrevet ovenfor. I stedet for at sætte de kunstige vippehår på enkeltvist, håndlaves dog i stedet en vifte af hår, som sættes på.
Det giver som nævnt mere fyldige øjenvipper, men det er stadig muligt at lave fylden mere eller mindre naturlig alt efter, hvad du ønsker.
Hvilken type behandling der passer til dig, kan din vippetekniker hjælpe dig med at vurdere.